Profiler

Author Shawn Ketabchi

Last updated: April 9th, 2024 by Ellinor Niklasson

Det er her, du kan se og ændrer dine profiler, og hvordan de er sat op. Du kan se, hvilke profiler du har samt oprette nye, omdøbe eller fjerne profiler fra din konto. For hver profil kan du ændre indstillinger såsom, hvilken lydbesked der skal afspilles, eller hvordan indgående og udgående opkald skal håndteres. Valg af profiler åbner listen over dine standardprofiler. Du har følgende 10 standardprofiler, når du begynder at bruge Telavox:

  • Tilgængelig
     
  • Frokost
     
  • Møde
     
  • Gået hjem
     
  • Ferie
     
  • Syg
     
  • Ude af kontoret
     
  • Forretningsrejse
     
  • Barns sygedag
     
  • Kursus

Disse er sat op på en bestemt måde fra starten af, men du har mulighed for at ændre disse indstillinger samt oprette nye profiler, som passer til dine egne og din virksomheds behov.

Bemærk: Alle standardprofiler har et nummer tildelt. Klik på knappen “Vis profilnumre” nederst på profillisten for at få vist dem. Du skal bruge profilnummeret, hvis du f.eks. vil oprette møder i din kalender og automatisk vælge en bestemt profil, når mødet starter.
 

Sådan ændrer du dine profilers indstillinger eller opretter nye:

  1. Vælg Indstillinger fra menulinjen
  2. Klik på Profiler for at få vist din liste over eksisterende profiler
  3. Hvis du vil ændre en eksisterende profil, skal du klikke på én af de eksisterende profil , eller hvis du vil oprette en ny profil, skal du klikke på Opret ny profil


Hvis du vil fjerne en profil :
 

  1. Vælg Indstillinger fra menulinjen
  2. Klik på Profiler fra listen af menupunkter
  3. Klik på en eksisterende profil
  4. Tryk på knappen Fjern

     

Eksempler på profilfunktioner

Profilens navn vises for dine kollegaer, når den er aktiv, det betyder, at dine kollegaer f.eks. ved, hvornår du er i møde, holder ferie eller er syg.
 

Status

Hvis profilens status er indstillet til Tilgængelig, kan dine kolleger se din opkaldsstatus, når denne profil er aktiv. 

🟢 = Tilgængelig, ikke i et opkald
🟡 = Indgående/udgående opkald ringer
🔴 = Optaget i et opkald
⚪ = Opkaldsstatus er ikke synlig

Hvis profilens status er indstillet til Ikke tilgængelig, kan dine kolleger ikke se din opkaldsstatus, når denne profil er aktiv.

Denne indstilling påvirker ikke dine indgående eller udgående opkald - den bestemmer kun, hvordan din opkaldsstatus vises til dine kolleger.

Statusmeddelelse

En statusmeddelelse kan bruges til at tilføje ekstra information til en profil. For eksempel kan Møde-profilen have en ekstra besked såsom Chat mig, hvis det er vigtigt .


Hvis du tilføjer en statusbesked direkte i dine profilindstillinger, betyder det, at den samme statusbesked altid vil blive vist, når denne profil er aktiveret. Hvis du kun vil tilføje en statusbesked for et bestemt tidspunkt, kan du gøre dette ved at gå til sektionen for hurtig ændring af profil og derefter skrive en tekst direkte i feltet der for at tilføje statusbeskeden på den profil, du har aktiv lige nu. Hvis du ændrer din profil, nulstilles denne status. GIF'en nedenfor viser dig, hvordan du gør dette.

Notifikationer

Vælg, hvilke typer notifikationer du modtager, når du har forskellige profiler aktive, du kan endda ændre disse indstillinger efter platform.

Vis nummer

Vælg hvilket nummer du vil vise som dit visningsnummer, når profilen er aktiv. For eksempel vil du måske gerne vise dit fastnetnummer som dit visningsnummer, når du er Tilgængelig og dit mobilnummer, når du er Gået hjem.

 

Indgående opkald
 

Indstil, hvordan indgående opkald håndteres, når en profil er aktiv. De standardprofiler, som du har, når du begynder at bruge Telavox, er allerede indstillet på bestemte måder. Hvis nogen ringer til dig, når du har aktiveret profilen Møde , hører den, der ringer, at du er i møde, samt sluttidspunktet for profilen (valgfrit). Du kan altid ændre disse indstillinger, så for eksempel opkald til dig går igennem, selv når du er i møde, eller måske så det kun er din mobiltelefon, der ringer, men ikke din Telavox-softphone.

 

Opkaldsoptagelse og -medlytning

Hvis du har vores ekstra service Optagelse af samtaler eller funktionen medlytning, som er en del af CC Pro, så kan du vælge, for hvilke profiler opkald skal optages, og hvornår dine kolleger kan lytte med på dine opkald.
 

Standardlængde

Med denne indstilling kan du vælge at have en standardlængde for din profil, så du kan aktivere profilen, uden at skulle indstille sluttidspunktet manuelt hver gang. Du kan stadig aktivere profilen med anden varighed end standardlængden. Dette gøres ved at klikke på ur-ikonet ved siden af en profil og derefter vælge en dato og et tidspunkt for profilens afslutning, i stedet for blot at aktivere profilen med dens standardlængde.